Sidste nyt fra turen - Billeder I - Billeder II
København, d.11.juli 2005
D.8.august flyver vi til den tajikiske hovedstad Dujanbe i udkanten af Pamir bjergene mellem Uzbekistan, Kirgisistan, Kina og Afghanistan. Målet er at bestige en ubestegen top mellem 5500 og 6500 meter.
Undervejs vil holdet møde flere udfordringer, ikke kun de klatremæssige i jomfrueligt terræn, men også navigationsmæssige, transportmæssige og kulturelle udfordringer. Vi rejser på egen hånd uden guide eller logistisk støtte.
Deltagere: Ivar, Rasmus, Nikolai, Bugge, Jakob og Morten
Forberedelse
Op til afrejsen er der lagt en del arbejdstimer i at istandsætte vort transportmiddel på turen: En gammel russisk militær lastbil, der skulle bygges om og renoveres, så den var fit for fight i bjergene. Der er blevet sat DSB S-togsvinduer i begge sider af kassen, skruet bus-sæder fast, og hængt køjer op, så der kan soves i bilen. Netop nu, her ca. 4 uger før afrejsen er lastbilen kørt på værksted i St. Petersborg for at bremserne kan få et ekstra eftersyn. Herefter er det planen, at den fortsætter til Dujanbe, hvor den venter på os til vi samlet flyver derned og påbegynder turen.
Transport
I de fire uger ekspeditionen varer vil lastbilen være vort hjem i- og adgang til bjergene. Vi vil bo i og omkring den på turen, så langt det er muligt, og den vil, forhåbentlig, transportere os langt ind over højplateauet og tæt på vort mål. Skulle der opstå uventede mekaniske problemer vil vi langt hen ad vejen være i stand til at klare det på stedet, da flere af ekspeditionens deltagere er udmærkede amatør mekanikere, med interesse i gamle landrovere og ekspeditionskøretøjer.
Navigation og kommunikation.
Vi finder vej gennem bjergene mod et område af særlig interesse i nærheden af Karakul søen. Hvis bjergveje og højplateau viser sig farbare håber vi at kunne etablere en basecamp i lidt over 4000 meters højde, der skal danne grundlag for bestigningen. Vi har GPS, og små radioer med, og håber at kunne medbringe en satellit telefon til absolutte nødstilfælde.
Via en godvillig kontakt ved University of Berkeley, Californien, er det lykkes holdet at rekvirere detaljerede topografiske kort baseret på gamle sovjetiske militær kort over de områder vi interesserer os for. Ud over at gøre det muligt for os at finde vej, har de givet os en fornemmelse for hvilke mål, der er realistiske.
Sprog og Kultur
På vejen igennem Tajikistan forventer vi at møde nomader, hyrder og små landsbyer i dale og slugter langs vejen. Religionen i Tajikistan er en moderat udgave af Islam. Befolkningen er Ismaili- muslimer, hvis spirituelle lederskab går gennem en lang linie af Aga Khan's. Ekspeditionen er særlig begunstiget af en deltager med sprogkundskaber i tajik-farsi, der har rejst en del i regionen forinden. Det skal nok vise sig at komme os til gode, når vi skal passere de forskellige tjekpoints undervejs, og forklare vort ærinde for lokalbefolkningen. På den dokumentationsmæssige front er vi også dækket godt ind, da flere på holdet er ivrige amatørfotografer.
På bjerget
Ekspeditionen har fire klatrere på holdet med omtrent samme alpine erfaringsniveau. Tre af os har klatret sammen i en del år, og været på flere bjergture sammen i Norden, alperne og Sydamerika. Kun en af os, Bugge, har erfaring med klatring i Pamir, da han var med til at realisere et af de første danske forsøg på Peak Lenin i nabostaten Kirgisistan.
Kik tilbage for opdateringer. Vi vil så vidt muligt prøve at sende nyheder fra Tajikistan, hvis vi kommer i nærheden af en computer.
